MUNKEBO SEAFOOD PÅ BESØG I KOREA

Hos Munkebo Seafood bestræber vi os altid på at udvide vores horisonter og dele vores passion for kvalitetsprodukter rundt om i verden. Derfor var Steffan fra Munkebo Seafood sammen med en Bakkafrost-partnere fra USA i sidste uge, i Korea for at vise nogle af vores produkter frem.

Den Danske Ambassade og DI (Dansk Industri) stod i spidsen for en dansk og grønlandsk fødevaredelegation i Korea den 14. og 15. januar.
Delegationen talte syv virksomheder, hvoraf de fleste repræsenterede fiske- og skaldyrsindustrien.

  • Copenhagen Distillery
  • Gumlink
  • Kangamiut Seafood
  • Munkebo Seafood
  • Havline
  • Royal Greenland
  • Østerberg Food Service

I løbet af to intensive dage deltog vi i et tætpakket program med butikstjek, markedsanalyse, samt en dybere indsigt i det koreanske marked og dets udvikling gennem de seneste 30 år. Møderne var en stor succes, og vi oplevede som en af de eneste virksomheder en ekstraordinær stor interesse for vores produkter. Og det er egentlig ikke så overraskende – hylderne bugner kun af tun på dåse af lav kvalitet.

Hvorfor Korea?
Korea er kendt for sin kærlighed til fisk og skaldyr – faktisk et af de lande, som spiser mest fisk, og med deres fokus på friskhed, smag og bæredygtighed ser vi det som en perfekt anledning til at præsentere Munkebo Seafood.


Vores produkter har lang holdbarhed og praktiske portionsstørrelser, som gør det nemt at undgå madspild – noget, der passer perfekt til koreanske husholdningers forkærlighed for præserverede fødevarer – såsom kimchi og fermenterede fisk. Med både vores røgede ørred, muslinger og vores lakseprodukter, vil vi vise, hvordan dansk kvalitet kan spille en vigtig rolle i koreanske køkkener.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.