Røget ørred på lyst brød med grillet squash og rødløg

Tid: 25 min 
Antal personer: 2

TILBEHØR

 
  • 1 dåse røget ørred i rapsolie

  • 50 g ricotta (italiensk friskost)

  • 1 lille squash

  • Syltet rødløg (eller frisk hvis du ikke har syltet)

  • Lidt olivenolie

  • Salt og peber

FREMGANGSMÅDE

  1. Skær baguetten i 1/3 og halver den. 

  2. Skyl squash og skær den i halv længde, og skær derefter hver halvdel i skiver. 

  3. Tænd en medium stor pande på medium varme.

  4. Åben din dåse med røget ørred i rapsolie, og hæld olien på panden. 

  5. Steg squash på den varme pande i olien fra ørreden. Squashskiverne steges i cirka 3 minutter, til de bliver bløde. Tag dem derefter af varmen.

  6. Pensl brødet med lidt olivenolie på den flade side, og steg brødet på panden i 1-2 minutter. Brødet må gerne få farve.

  7. Tag brødet af varmen og sluk for blusset.

  8.  Smør brødet med et lag ricotta, og læg de stegte skiver squash ovenpå.

  9. Læg stykker af røget ørred ovenpå det panderistede brød.

  10. Top med syltede rødløg (eller friske hvis du ikke har syltede) samt salt og peber efter smag. 

  11. Velbekomme og nyd din ørred!
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.